Leatherworks udspringer af min passion for læderhåndværk. Historien starter med en fødselsdagsgave, tager form på en roadtrip i Californien og kulminerer en dag, jeg tilfældigvis rydder op i et skab. Læs med her…
For knapt 15 år siden fik jeg i fødselsdagsgave af min daværende kæreste en kasse med læderværktøj og en rulle kernelæder. En del år gik, hvor værktøjet blev taget ud af skabet med gradvist længere mellemrum, og jeg indimellem øvede mig på små læderrester – men jeg syntes aldrig, at mit niveau var tilnærmelsesvist højt nok til, at jeg ville tage hul på rullen med kernelæder. Den lå bagerst i skabet og samlede støv.
Nogle år senere, da den daværende kæreste var blevet til hustru, var vi på bryllupsrejse og tog sen-00’ernes ultimative gadget med hjem fra USA: En iPad. På turen havde jeg bestemt mig for, at jeg ville bruge tid på at øve mig på læderhåndværket. Da vi kom hjem, gik jeg i gang. Målet var at lave ikke bare et cover til iPad’en, men det ultimative, mest luksuriøse og gennemførte cover, jeg på nogen måde kunne. Det tog adskillige mislykkede forsøg, hvor jeg mange gange måtte smide en lovende model ud og gå tilbage til tegnebrættet. Efter et halvt år lykkedes det endelig – og undervejs i processen havde jeg lært så mange håndværksmæssige færdigheder, og fået så mange idéer til produkter, at tanken om at starte Leatherworks boblede lige under overfladen. Men… rullen med kernelæder lå stadig bagerst i skabet.
I mellemtiden var kæresten, der blev til hustru, blevet gravid med vores første barn. Da vores søn, Arthur, kom til verden, havde jeg mulighed for at tage en lang barselsorlov med ham. Han var en skøn unge, der sov som en sten, hvilket gav mig masser af tid til at nørde videre med mine læderprojekter. Og så gav han mig lyst til at skabe et arbejdsliv, hvor jeg kunne arbejde hjemmefra og med noget, jeg brændte for… og en dag fik jeg øje på rullen med kernelæder, som jeg engang fik i fødselsdagsgave, og efterhånden havde glemt alt om. Den lå stadig bagerst i skabet og ventede. Jeg tog den frem og glattede forsigtigt læderet ud. Det var en smule mørkere end dengang jeg fik det, men ellers fuldstændigt lige så lækkert, blødt og velduftende som jeg huskede det. Der var et hjørne af læderstykket, der var lidt skævt og stak ud fra resten. Langsomt rakte jeg ud efter min lædersaks, klippede det af og lagde det på mit arbejdsbord. Det blev til det første kuffertmærke, jeg lavede – og Leatherworks var dermed født!
